Forside

Seneste nyt i foreningen

Pigeraketten kommer igen til Engum UI

Fredag d. 25. april fra kl. 16 til 18:30 har vi igen fornøjelsen af besøg af Pigeraketten på Engum Stadion.


Har du en pige i aldersgruppen 5 til 9 år, så få hende endelig med og tag del i aktiviteterne - det er helt gratis og kræver ikke tilmelding!


Lørdag d. 14. juni fra kl. 10 afholdes Cirkus Cup i Engum.


Alle deltagende børn kan få lov til at nyde en gratis forestilling ved Cirkus Trapez, samt en masse hygge på festpladsen ved Engum Stadion.


Søskende og forældre vil også kunne købe billige billetter til arrangementet. Vi opdaterer hjemmesiden og deler nyheden på vores Facebook side lige så snart vi åbner op for tilmeldingerne.


Skal du også med til Cirkus Cup fodboldstævnet?

Vi har opdateret priserne for 2025 på Padel siden.

Det er nu også muligt at indgå en specifik Padel-sponsoraftale med os.


Grib et hold venner eller bekendte og book banen via www.matchi.se eller ved download af App'en MATCHi via App Store eller Google Play.


Opdaterede priser på Padel for 2025

Engum UI tager aktiv del i DGI Landsstævnet 2025 - Vil du hjælpe til?

Vejle by er vært for DGI Landsstævnet 2025, i dagene fra 3. til 6. juli 2025. Der forventes deltagelse i Danmarks største sportsevent med mellem 25.000 og 30.000 sportsglade deltagere.

Der bliver dyrket sport i mere end 30 forskellige idrætsgrene, der vil være fest i hele Vejle midtby i alle 4 dage.


DU KAN DELTAGE SOM FRIVILLIG

I Engum UI har vi valgt at tage en aktiv rolle og er allerede med i forberedelserne. Vi har fået ansvaret for at sikre en god afvikling af parkering af cykler og biler – og vi har brug for din hjælp.


Har du lyst til at give 4 timer til hjælp med Parkering, så tast dine informationer ind på dette link:

https://forms.office.com/e/NfmT8Zps5j


For hver eneste time vi kan samle, vil Engum UI få 45 kr. fra DGI til vores aktiviteter i sportsklubben.

Pengene kan bruges til mange af de idrætsgrene vi allerede laver i klubben og på dit hold. Hvis eksempelvis 10 spillere fra dit hold giver 4 timer hver, vil holdet få 1.800 kr. som holdet kan råde over.


Man skal være fyldt 15 år inden stævnet for at være frivillig.

Man behøver ikke være medlem af Engum UI for at deltage - alle må gerne hjælpe.


EUI Sportstøj

Vores langvarige samarbejde med Sport 24 Team fortsætter også her i 2024.

Seneste nyt fra vores Facebook side

Kan du ikke se vores Facebook indhold her?

Så besøg siden her: Engum UI - Fællesskab er styrke

Styrk fællesskabet med Engum UI!

Engum UI

Engum Ungdoms- og Idrætsforening blev grundlagt i 1920 og er i dag en aktiv sportsforening med over 300 medlemmer. Vi er stolte af at være en sportsforening med stort fokus på fællesskabet og byder alle velkommen til at dyrke sport i vores forening.

Vi tilbyder bl.a. fodbold, badminton, petanque og svømning, og vores engagerede medlemmer skaber et positivt og inkluderende miljø for alle.


Engum UI tilbyder et bredt udvalg af sportsaktiviteter, hvor medlemmerne kan dyrke motion og konkurrere på forskellige niveauer. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, har vi et program, der passer til dig. Vores dygtige trænere og dedikerede hold sikrer en sjov og udfordrende oplevelse for alle.